Du er her:
Mottaker: LAURA GUNDERSEN
Datering:4. januar 1875
Sted: DRESDEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Til fru Laura Gundersen!
Jeg kan ikke lade den nær forestående mærkedag i Deres kunstneriske løbebane gå forbi uden at slutte mig til de mange, der visselig på denne dag sender Dem sin tak og hilsen. Havde dagen tidligere været mig bekendt, skulde jeg ikke have undladt på en anden og mere fremtrædende måde at bidrage mit til dens højtideligholdelse.
Da nu dette ikke kunde ske, så tillad mig ialfald herved at frembære for Dem min hjerteligste tak for alle de indtryk af storhed, skønhed og herlighed, som også jeg i de forløbne 25 år gennem Dem har modtaget. Ingen af os mange, der virker i kunstens eller digtningens tjeneste,
 
 
står, som den han er, ved egne kræfter allene. Tænker vi os at en eller flere af de bedste ikke havde været der, så vilde heller ikke de andre have stået, hvor de nu står. Men De er en af dem, som jeg mindst af alle kunde tænke mig borte.
Og modtag så mine bedste og varmeste ønsker om held, lykke og velsignelse i de næste 25 år! Opgavernes art og beskaffenhed kan veksle; men til dem alle kræves åndens ungdom, og den vil De bevare længe endnu, således som De indtil idag har bevaret den.
Den dag, da De modtager disse linjer, vil være en stor og strålende festdag hjemme. Hernede i det fremmede land kan vi kun fejre dagen i stilhed; men vær forvisset om at vi skal fejre den ligeså hjerteligt som nogen af de mange tusender, der med os elsker og beundrer Dem og Deres kunst.
Deres hengivne og taknemmelige
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her